opfølgning

Jeg er da helt utrolig dårlig til at bruge sådanne en blog... men jeg prøver. Selvom jeg ikke kommer herind og skriver mine drømme er jeg faktisk blevet bedre til at huske dem og skrive dem ned.
Derfor kan jeg samle lidt op på hvad der er sket i min underbevidsthed siden sidst.
I slutningen af januar havde jeg en meget interessant drøm. Jeg tror det er første gang at scenen i min drøm har skiftet så meget og så drastisk.

Jeg befinder mig på et skib, et stort skib der normalt ville være et lastskib.

Jeg er der sammen med to andre som jeg kender, en jeg ikke kender og omkring to hundrede flygtninge. Skibet sejler rundt og samler folk op, men for det meste ligger det stille i havet. Vi sover på tynde maddresser på gulvet og tæpper.  Manden jeg ikke kender bliver ved med at beklage sig. Flygtningene er bare nogle dovne hunde der ikke kan finde ud af at leve i deres eget land, og nu vil de belaste os andre. Jeg forsøger at tage ham med rundt på skibet for at vise ham de mennesker han taler om, og få ham til at lytte til deres livshistorier. Intet virker, han er ligeglad.

Omgivelserne ændre sig, og jeg sidder nu i en kæmpe kirke. En barnedåb er i gang og det er min ven der står med barnet og skal døbe det. Præsten vil ikke hjælpe til, men siger blot hvad han skal gøre. Jeg tilbyder min hjælp, men min ven vender sig surt om og afviser mig. Han virker påvirket, og ikke som sig selv. Jeg sætter mig ned bagerst i kirken, og vi skal synge en salme. Salmen er ond og handler om satan, djævle og at syndere bliver straffet.

Kirken ændre sig langsomt til et forelæsningslokale, men beholder dele af kirken, som fx salmebøger, vinduer, højtideligheden og den ubehagelige stemning salmen skabte.

Jeg står sammen med tre jeg kender. Den ene er jøde, og en ung mand med lyst hår begynder at råbe skældsord og forbandelser til hende. Jeg bryder ind og stopper ham. Spørger ham hvordan han kan være bekendt at se sig selv som et bedre menneske end andre, og hvad der gør at han ser sig selv så meget bedre. Han svare at det er sådan vi er skabt af gud. Jeg bliver frustreret og vred og bliver ved med at udspørger ham, så han lader min veninde være i fred. Jeg spørger om vi ikke alle er skabt som mennesker. Og hvornår opdelingen så begynder. Om det ikke er guds job at vurdere hvem der er de gode og dårlige mennesker, om det ikke er ham der er dommeren. (Jeg bliver nød til at spørger ud fra hans perspektiv, selv er jeg ateist) diskussionen fortsætter mens lokalet bliver fyldt op af studerende. Jeg skal være i et andet lokale, og henter mine venner for at gå derhen.

Da vi kommer til lokalet sætter vi os bagerst, og finder den "bog" frem vi skal bruge. Det er et mini hæfte, der har til formål at sammensætte teorier som evolutions teorien og guds skabelse af jorden. Hvordan fysik, atomer osv. Og religiøse teorier kan hænge sammen. Alt i alt altså et forsøg på at rationalisere troen på gud, og sammenføre religioner til den moderne viden.

Her slutter drømmen.
Den er virkelig interessant at genlæse og giver en del tanker. Det kan være jeg skal begynde at genlæse mine drømme og skrive mine tanker om dem..

Anyway her er lige en til.

Jer er ved at gøre klar i en kæmpe stor forladt lagerhal. Der skal spilles teater, og vi har premiere i morgen.  Efter vi har gjort klar går vi udenfor og drikker en øl. Stemningen er god og vi kravler rundt i "ruinerne" fra bygningen. Der kommer en masse unge mænd og vil være med, vi drikker lidt med dem, men de ødelægger stemningen og vi spilles op. Vi går nogle stykker ned langs en stor vej. Det er morgen igen. Vi går ned forbi et center.
Inde i centeret taber jeg en makeup ting på gulvet så indholdet ryger ud. Jeg ligger den bagved og tager en ny, fordi jeg ikke har råd til at betale for den. En vagt kommer over og tager fat i mig. Han vil give mig en bøde fordi jeg prøvede at gemme det jeg havde ødelagt. Min veninde prøver at redde mig ved at græde og komme med en eller anden søforklaring. Da det bliver min tur er jeg så overrasket over hendes talent, og samtidig irriteret over at de ikke bare kan forstå at jeg ikke har nogen penge og gøre en undtagelse og lade mig gå uden bøde og eller produkt. Det vil de ikke og jeg spolere hele hendes arbejde. Vi løber ud og fortsætter afsted til vi har tabt dem. Vi er på vej hjem og skilles efterhånden. Jeg er træt og har hverken klippekort, penge eller cykel.

Efter noget tid kommer jeg forbi en have. Udenfor står en Christiania cykel. På styret står "Må lånes til låns til på tirsdag" jeg tænker selvfølgelig at det er fucking fedt og at alle bør gøre sådan hvis de ved at de ikke skal bruge deres cykel. Det er genialt! Ud af huset kommer så en masse mennesker der holder morgenfest. Jeg kender en del af dem og hænger ud et stykke tid og cykler så hjem.

En ikke så interessant, men ret mærkelig drøm.

Jeg skal hænge vasketøj op... see ya!

Hallo again!

Tænk at det næsten er et år siden jeg har været herinde...
Det gik vidst ikke helt som planlagt. Jeg må erkende at jeg ikke er god til rutiner.
Men jeg er heller ikke typen der giver op. Så jeg vil prøve igen, og se om jeg kan blogge lidt flere drømme ud i cyberspace.
Selvom jeg ikke har fået blogget, har jeg stadig haft fokus på mine drømme. Der er især tre jeg husker tydeligt.
Den første er ret kort.
Jeg befinder mig i et loftsrum hvor der er blevet stjålet antikviteter ol. primært fra 2. Verdenskrig. Tyven er en nynazist, som er kravlet ud af skråvinduet med en sæk på ryggen. Jeg er blevet sat til at stoppe ham, så jeg kravler ud af vinduet og op på taget. Her starter en jagt hvor vi hopper fra tag til tag, løber rundt og skorstene osv. Mens jeg jagter ham taber han en del af sine tyvekoster, som leder mig i den retning han er løbet. Der er både penge, bøger, våben, armbind og smykker. Jeg når desværre ikke at fange ham før jeg vågner.
Jeg tror drømmen er inspireret af Diablo (III). Nogle gange er man heldig at møde en lille (gnom?) mand med en sæk på ryggen, som man skal nå at dræbe før han løber væk og hopper ind i en portal og forsvinder. Man får en masse penge hvis man når det, og mens han løber rundt taber han også en del.
Well, videre til den næste.
Den starter med at jeg er ved at gøre mig klar til at tage i byen med nogle veninder. Da vi kommer hen hvor vi skal være, er der proppet med mennesker og fuld gang i den. På et tidspunkt går vi udenfor, og mens vi står der, kommer min lillebror hen til mig. Han er oprevet og græder. Jeg spørger hvad han laver her, og hvor vores forældre er. Han siger at han ikke kan finde dem der hjemme, og nu var ude for at finde mig. Jeg tager ham i hånden og vi går hjem. Turen hjem er meget lang, og vi skal gå hele vejen. Han løber foran mig, og græder helt vildt. Ligegyldig hvor meget jeg prøver kan jeg ikke komme op til ham. Som det så tit sker i drømme kan jeg ikke løbe eller råbe højt nok. Resten af drømmen er et evigt forsøg på at komme op til ham, mens jeg frygter at han vil løbe ud på vejen eller væk så jeg ikke kan finde ham.


Den sidste er noget mere opløftende. Det var lige før jeg grinte da jeg vågnede.
I drømmen er jeg på en form for uddannelses institution, men det er weekend og der skal være en koncert. Den optrædende er ingen mindre end Rihanna. Jeg kan finde hundrede kunstnere jeg hellere ville høre, men det er Rihanna der står på scenen. Hun skal spille to koncerter, og jeg er der til dem begge. Der er ikke særlig mange mennesker, så stemningen er meget intens. Under den første koncert sidder jeg og ruller en joint, Rihanna kommer ned mellem to af numrene, og spørger om jeg ikke også vil lave en til hende. Det gør jeg så. efter koncerten kommer hun hen til mig, og invitere mig med backstage. Vi ryger og snakker, og det er ret hyggeligt. Inden den næste koncert går hun i panik fordi hun ikke kan huske hvad for noget tøj hun skal skifte til i pausen. Jeg får ansvaret for at finde tøj og gøre det klar til pausen, og bliver vist ud i hendes kæmpe garderobe. Jeg finder en bikinioverdel og shorts i rasta farver og det ender med at vi bliver ret gode venner.
Det var en yderst underholdende drøm.
Jeg drømte den et par uger efter Roskilde Festival, og tror det havde noget at gøre med skuffelsen over hendes performance. Det er ikke noget jeg normalt lytter til, så jeg blev ret skuffet da der ikke var et fedt sceneshow, og at hun hoppede rundt i en heldragt under hele koncerten. Hun måtte godt have vist lidt mere hud, så der i det mindste var noget lækkert at kigge på.
Det var så en lille opfølgning. Håber jeg snart vågner med endnu en drøm, så det ikke går i glemmebogen igen.

peace'n'love <3

Mhmm

Tænkte at jeg lige ville dele nogle lækre billeder (eller personer)
Man må jo godt drømme lidt en gang imellem ;)

Sinead O'Connor (Da hun var ung)

 

Chad Kroeger (Vokal in Nickelback)

 

Lily Loveless

 

 Channing Tatum

 

 Natalie Portman

 

Lindsey Stirling (hun kan både spille violin, synge, danse og se godt ud!)

 Heath Ledger

 Jenna Dewan (gift med Tatum)

Dem ville jeg ikke have noget imod at vågne op ved siden af :)

Frie

Jeg har absolut ingen tidsfornemmelse, den må være forsvundet sammen med min hukommelse. Jeg kan ikke sige om der går 30 minutter eller 2 timer, jeg tror det er torsdag når det er onsdag, og jeg tror klokken er 16 når den kun er 13... Og det er ikke på den gode måde, som når man har så meget tid at dag og tidspunkt ikke har nogen betydning. Det er mere sådanne en følelse af at det er ligegyldigt fordi jeg alligevel ikke kan nå alt hvad jeg skal medmindre der på mirakuløs vis pludselig var 45 timer på et døgn.
Jeg er lykkelig den dag jeg er fri. Den dag jeg kan stå op om morgenen og gøre hvad jeg føler er det rigtige at gør. Det jeg har lyst til, og som kan få andre og mig selv til at føle glæde.

Ferie - e = Frie --> De der har ferie er frie.
De er dog kun frie for en kort stund.

Jeg er begyndt at overveje det med at skrive mine drømme ned. Det er gået op for mig hvor få drømme jeg egentlig husker. Jeg har kun kunne huske 3 siden årsskiftet, og de har alle tre været mere eller mindre ubehagelige. Måske var det ikke en så god idé alligevel. Jeg vil dog ikke konkludere noget endnu, tre drømme er et alt for lille grundlag.
Men her kommer i hvert fald min tredje drøm, som jeg drømte natten til mandag.
Først var jeg ude at sejle sammen med nogle jeg kender, og en del som jeg ikke har set i virkeligheden, men som jeg kendte i min drøm. Vi sejlede ud til et lille hotel der lå midt ude på havet, langt væk fra land. Jeg ved ikke hvorfor vi skulle derhen, men det var ikke noget vi kunne droppe, og vi skulle være der i en hel uge. Da vi ankom fandt vi værelser, og begyndte at undersøge stedet. halvdelen af den platform hotellet lå på var uden overdække, så vi var derfor meget ude, da vi ellers næsten kun kunne sidde på vores værelser. Pludselig begyndte der at flyve kampfly hen over hotellet, og kredse rundt om det. Da vi jo befandt os midt ude i vandet var det tydeligt at de ikke bare var fløjet forkert, så vi blev urolige for hvad der mon ville ske. efter kort tid begyndte de at flyve ned mod hotellet, og de kom så lavt at man måtte dukke sig for ikke at blive ramt.
Vi var nu omkring 15 personer ude på "terrassen", og vi kunne ikke komme ind. Selvom der stadig var folk indenfor, så kunne dørene ikke åbnes. Flyene begyndte nu at kaste ting ned, ikke bomber, men ting som fx biler. (hvordan de så ellers kunne komme ud af kampfly, der nok var halvt så smalle som bilerne) De fleste af de ting der faldt ned landede heldigvis i vandet, og de der landede på terrassen ramte ikke nogen så voldsomt at de døde eller kom slemt til skade.
Da flyene endelig forsvandt, og vi kunne komme indenfor igen var alle meget rystede og bange og vi ville alle gerne hjem så hurtigt som muligt. Det kunne vi bare ikke. Vi skulle være der i en uge. Hver dag kom flyene tilbage, og vi vidste aldrig hvornår.

Jeg ved virkelig ikke hvad det betyder at mine drømme er så fucked. Det er vel ikke så underligt at man ligger mere mærke til de ubehagelige ting, men alligevel, på en måned ville jeg gerne kunne huske bare én god drøm.
Jeg synes ellers at jeg er god til at tænke positive tanker når jeg ligger i min seng. Jeg har altid haft svært ved at sove, hvilket til tider har givet mig nogle rigtig dårlige perioder, så jeg har trænet mig i a slappe af uden at forvente at falde i søvn. Det lader dog ikke til at have nogen indvirkning på mine drømme.
Men det kommer vel efterhånden, der er trodsalt kun gået lidt over en måned.

Godnat, nu vil jeg lade mig opsluge af det uvisse
       

Virkelighed

Så Kom der til at gå 20 dage...
Er jo også startet i skole igen, det betyder mere stress, mindre tid, mere træt, mindre sjov og flere lektier. Hvor bliver det skønt når det slutter!
Jeg kan starte med at skrive om et teaterstykke som jeg har været inde at se. Det hedder Hovedløs Sommer og spiller i skuespillerhuset. Det er af genren Ny dansk teater, som blander forskellige teatergenre, så det bliver lidt absurd og performance agtigt. (Bliver lige nød til at tilføje agtigt til min ordbog, det er et ord jeg ikke kan leve uden!)
Stykket handler om en ung kvinde ved navn Emilie der er kunstner, hun fortæller så om sit liv efter at hende og hendes brors forældre er blevet skilt. De bor begge "på landet" med deres mor, og hun må hele tiden tage sig af sin lillebror fordi hendes mor træt. En dag dukker en ung mand ved navn Anders op. Både moderen og Emilie bygger et forhold op til Anders, mens Anders bliver mere og mere mystisk.
Jeg vil ikke afsløre hvad der sker, for det er et stykke der helt klart er værd at se!
Til sidst sidder man og tænker: Hvad er så virkelighed?
Det er her spørgsmålet kommer: Er virkelighed også det vi tror er virkeligt? og hvornår kan man med sikkerhed sige at det er noget man ved og ikke tror. Hvis man hele livet tror at man engang har spist en snegl, og at denne historie nu er en del af en. Er det så irrelevant om det er virkeligt eller ej?
Jeg synes at det er nogle meget spændende spørgsmål. Jeg har ikke selv svaret på dem endnu, men det kan jo komme en anden gang.

Videre til drømme

 

Jeg havde en drøm natten til i dag. Jeg vågnede op en time efter at jeg havde lagt mig til at sove af en drøm der var ved at udvikle sig til et mareridt. Hele drømmen var præget at et blåt lys, som om jeg så alt gennem et gennemsigtigt blåt stykke stof. Først stod jeg og "snakkede" med en smuk ung kvinde, der var klædt i en kort blå kjole. Vi snakkede ikke rigtigt, men vi kommunikerede ved bare at bevæge munden og lave fagter til hinanden. fagterne blev mere og mere flirtende, og hun kom hen imod mig, tog om mig og kyssede mig. Vi satte os på gulvet og fortsatte med vores fagter. Da hun læner sig ind over mig for at kysse mig igen, ser jeg en mørkeblå skygge, som flyver ind i hende. Hun tager fat om min hals, og "skubber" mig af sted ind i det næste værelse. Det er ikke en rigtig skubben, for vi svæver. Da vi kommer ind i det andet værelse ser jeg hendes ansigt, og selvom hun stadig er smuk, ligger der en skygge over hendes ansigt, og hendes øjne nærmest lyser en klar blå farve. Hendes greb om min hals bliver strammere og strammere, men jeg gør ikke noget ved det. Så vågner jeg.
Det var en meget kort og underlig drøm, og jeg havde en meget mærkelig følelse da jeg vågnede.
Det er som om drømmen vækkede noget i mig, en følelse af at der hele tiden er nogen bag mig. Selvom det ikke var mig der var nogen eller noget bag, men kvinden i den blå kjole, har jeg alligevel haft den følelse siden jeg vågnede i nat.

Over and Out

Drømme

Jeg har længe tænk på at begynde at skrive min drømme ned. Jeg så et TV program om drømme, hvor de fortalte at hvis man begynder at skrive sine drømme ned, vil man inden for nogle uger begynde at huske flere af dem.
Derfor vil denne blog også indeholde nogle af mine drømme. Den første er fra i nat.

Jeg drømte at jeg var i byen med nogle venner, på vej ind på en bar midt om natten, ser jeg pludselig min lillebror komme hen imod mig. Han kigger på mig og siger farvel. Jeg bliver forvirret og spørger hvor vores forældre er, og han fortælle mig at de sover derhjemme. Derefter spørger jeg hvor han skal hen, og han siger at han bare vil væk. Jeg giver ham et kram og siger at nu tager vi hjem sammen, og vi begynder at gå. Vi går sammen hele vejen hjem, men som det så tit sker i drømme når man skal skynde sig, kan jeg ikke gå. Jeg går ekstremt langsomt, mens min lillebror næsten løber foran mig. Jeg blive ved med at prøve at nå op til ham, af frygt for at han vil løbe væk, men jeg kan ikke. Da han venter ved et lyskryds lykkedes det endelig at indhente ham, og jeg ser at han græder.
Her skrifter scenen til min veninde og jeg som sidder i et lille (hotel)værelse. Vi tager sammen ud for at shoppe, hvorefter min veninde skal mødes med nogle andre, og jeg tager hjem til værelset. På vejen hjem høre jeg i radioen, at der er nogen sejler rundt i tunnellerne under jorden. Tunnellerne er udgravningerne til de nye metrostationer, jeg ved ikke hvorfor der er vand i disse, men det er der åbenbart. De fortæller i radioen at det kan være farligt, fordi folk fare vild
Da jeg kommer tilbage til værelset, tager jeg den plastikspand vi bruger til vasketøj. Jeg går ned i tunnellerne, hvor jeg finder en åre. Jeg sætter mig op i spanden og begynder at sejle. Jeg sejler gennem tunnellerne, og kommer ud til store "pladser" under jorden, hvor de deler sig, og jeg bare følger strømmen. Pludselig falder et gitter ned bagved mig, jeg overveje hvordan jeg nu skal komme tilbage, men kommer i tanke om at jeg nok alligevel ikke ville kunne komme tilbage den vej, fordi jeg ikke kunne huske vejen, og at det var imod strømme. Jeg er på intet tidspunkt bange, selvom det er mørkt, og jeg sejler vildfaren rundt under jorden. Efter et stykke tid lysner det forude, og med et sejler jeg for fuld fart op af en rampe, så meget at jeg på toppen flyver ind på en plads, og folk kigger på mig da jeg lander. Jeg rejser mig op, og griner helt vildt, så meget at jeg ikke kan stoppe igen. En dame der først så meget forskrækket, og derefter meget vred ud begynder også at grine. Hun spørger om jeg ikke var bange dernede, men jeg svare bare grinene nej.
Jeg går hjem med spanden, og lige da jeg er ankommet ringer min telefon. Min mor fortæller mig at min lillebror er forsvundet, efter beskeden kan jeg ikke bevæge mig. Min veninde kommer ind og sætter sig ved siden af mig. Jeg prøver at fortælle hende at min lillebror er forsvundet, med kan ikke snakke. Der kommer kun luft, og skingre lyde ud af min mund, hvorefter jeg bryder ud i gråd.
Her slutter min drøm.

Den er ikke så munter, men jeg har besluttet mig for at mareridt  ikke skal glemmes, blot fordi de er behagelige. Jeg er overbevist over at de har en lige så vigtig funktion som almindelige drømme, hvis ikke vigtigere.
Hvilken funktion drømme har, er jeg dog ikke helt sikker på. Man skal mok lærer af dem, men nogle gange er de bare alt for mærkelige til at man på nogen måde kan tolke noget ud af dem. I de tilfælde kan det selvfølgelig være underholdningsværdigen..

Da jeg var lille lyttede jeg til musik når jeg skulle sove. (Det gør jeg egentlig stadig) Dengang hørte jeg Kitaro, på bånd(!) Mine forældre blev nød til at købe den på CD, fordi jeg vågnede ved det klik der er når båndet er færdigt. Anyway, Jeg slappede af, og forestillede mig billeder til sangene.
En af dem jeg husker billederne til, er denne http://www.youtube.com/watch?v=3qg8vjSYess jeg forstillede mig at hvert "musik udbrud" var en rund platform, og at musikken op til, var trappetrin, der blev skabt mens musikken spillede, og man gik op af dem. Platformene blev større og større, indtil man til sidst stod på en kæmpe platform med hvide søjler.
Det er nogle underlige ting man husker fra sin barndom, men de underligste er oftest de bedste.

Godnat!

Velkommen

En skæv idé om at begynde at skrive mine tanker ned, har nu fået mig til at starte en blog.
Klokken er 03.25, og i aften er det nytårsaften. 2013 står lige om hjørnet, trods mange forudsigelser om undergang. Den 21. december blev alligevel en speciel dag... Jeg havde siden mandag morgen (d. 17) ikke sovet mere end 11 timer, og da jeg endelig lagde mig til at sove den 21. havde jeg været vågen i over 26 timer i træk..
Nu er det snart et nyt år, som helt sikkert vil bringe mange nye begivenheder og tanker med sig.
Jeg ved endnu ikke hvad denne blog vil komme til at indeholde, men det vil tiden vise.

Backwards: TID - DIT

Tanker fylder en stor del af folk liv. Hele livet, for at være præcis. Vi tænker konstant, men hvor mange af vores tanker registrer vi og husker.. Tanker er ikke som så meget andet, det er ikke noget der bliver husket, som begivenheder eller følelser.
Alligevel er det i tankerne, og ikke mindst drømmene, vi bearbejder og føler os selv. Det er vigtigt at kunne føle sig selv. Det er desværre noget jeg ikke er så god til endnu, men som jeg forhåbentlig vil blive med tiden. Jeg prøvede at meditere for første gang for et halvt år side. Brugte en time i en solrig park med nogle venner, på at tænke på ingenting. Det er svært, men utrolig befriende bagefter. Jeg har ikke gjort det så meget efter det, men det er min plan at begynde at få nogle pusterum på den måde. Tiden er ikke altid min bedste ven, men den er min. Din og min på samme tid.
Jeg føler gennem musik, så livets beat vil altid følge mig. Mine høretelefoner blæser lige nu Chillstep ind i mine øre. http://www.youtube.com/watch?v=auTPDlny7Tk
Nu vil jeg lade mig glide ind i søvnen, for at blive opslugt af drømmendes verden.

Godnat, chill out <3