Frie

Jeg har absolut ingen tidsfornemmelse, den må være forsvundet sammen med min hukommelse. Jeg kan ikke sige om der går 30 minutter eller 2 timer, jeg tror det er torsdag når det er onsdag, og jeg tror klokken er 16 når den kun er 13... Og det er ikke på den gode måde, som når man har så meget tid at dag og tidspunkt ikke har nogen betydning. Det er mere sådanne en følelse af at det er ligegyldigt fordi jeg alligevel ikke kan nå alt hvad jeg skal medmindre der på mirakuløs vis pludselig var 45 timer på et døgn.
Jeg er lykkelig den dag jeg er fri. Den dag jeg kan stå op om morgenen og gøre hvad jeg føler er det rigtige at gør. Det jeg har lyst til, og som kan få andre og mig selv til at føle glæde.

Ferie - e = Frie --> De der har ferie er frie.
De er dog kun frie for en kort stund.

Jeg er begyndt at overveje det med at skrive mine drømme ned. Det er gået op for mig hvor få drømme jeg egentlig husker. Jeg har kun kunne huske 3 siden årsskiftet, og de har alle tre været mere eller mindre ubehagelige. Måske var det ikke en så god idé alligevel. Jeg vil dog ikke konkludere noget endnu, tre drømme er et alt for lille grundlag.
Men her kommer i hvert fald min tredje drøm, som jeg drømte natten til mandag.
Først var jeg ude at sejle sammen med nogle jeg kender, og en del som jeg ikke har set i virkeligheden, men som jeg kendte i min drøm. Vi sejlede ud til et lille hotel der lå midt ude på havet, langt væk fra land. Jeg ved ikke hvorfor vi skulle derhen, men det var ikke noget vi kunne droppe, og vi skulle være der i en hel uge. Da vi ankom fandt vi værelser, og begyndte at undersøge stedet. halvdelen af den platform hotellet lå på var uden overdække, så vi var derfor meget ude, da vi ellers næsten kun kunne sidde på vores værelser. Pludselig begyndte der at flyve kampfly hen over hotellet, og kredse rundt om det. Da vi jo befandt os midt ude i vandet var det tydeligt at de ikke bare var fløjet forkert, så vi blev urolige for hvad der mon ville ske. efter kort tid begyndte de at flyve ned mod hotellet, og de kom så lavt at man måtte dukke sig for ikke at blive ramt.
Vi var nu omkring 15 personer ude på "terrassen", og vi kunne ikke komme ind. Selvom der stadig var folk indenfor, så kunne dørene ikke åbnes. Flyene begyndte nu at kaste ting ned, ikke bomber, men ting som fx biler. (hvordan de så ellers kunne komme ud af kampfly, der nok var halvt så smalle som bilerne) De fleste af de ting der faldt ned landede heldigvis i vandet, og de der landede på terrassen ramte ikke nogen så voldsomt at de døde eller kom slemt til skade.
Da flyene endelig forsvandt, og vi kunne komme indenfor igen var alle meget rystede og bange og vi ville alle gerne hjem så hurtigt som muligt. Det kunne vi bare ikke. Vi skulle være der i en uge. Hver dag kom flyene tilbage, og vi vidste aldrig hvornår.

Jeg ved virkelig ikke hvad det betyder at mine drømme er så fucked. Det er vel ikke så underligt at man ligger mere mærke til de ubehagelige ting, men alligevel, på en måned ville jeg gerne kunne huske bare én god drøm.
Jeg synes ellers at jeg er god til at tænke positive tanker når jeg ligger i min seng. Jeg har altid haft svært ved at sove, hvilket til tider har givet mig nogle rigtig dårlige perioder, så jeg har trænet mig i a slappe af uden at forvente at falde i søvn. Det lader dog ikke til at have nogen indvirkning på mine drømme.
Men det kommer vel efterhånden, der er trodsalt kun gået lidt over en måned.

Godnat, nu vil jeg lade mig opsluge af det uvisse