søndag den 30. december 2012

Velkommen

En skæv idé om at begynde at skrive mine tanker ned, har nu fået mig til at starte en blog.
Klokken er 03.25, og i aften er det nytårsaften. 2013 står lige om hjørnet, trods mange forudsigelser om undergang. Den 21. december blev alligevel en speciel dag... Jeg havde siden mandag morgen (d. 17) ikke sovet mere end 11 timer, og da jeg endelig lagde mig til at sove den 21. havde jeg været vågen i over 26 timer i træk..
Nu er det snart et nyt år, som helt sikkert vil bringe mange nye begivenheder og tanker med sig.
Jeg ved endnu ikke hvad denne blog vil komme til at indeholde, men det vil tiden vise.

Backwards: TID - DIT

Tanker fylder en stor del af folk liv. Hele livet, for at være præcis. Vi tænker konstant, men hvor mange af vores tanker registrer vi og husker.. Tanker er ikke som så meget andet, det er ikke noget der bliver husket, som begivenheder eller følelser.
Alligevel er det i tankerne, og ikke mindst drømmene, vi bearbejder og føler os selv. Det er vigtigt at kunne føle sig selv. Det er desværre noget jeg ikke er så god til endnu, men som jeg forhåbentlig vil blive med tiden. Jeg prøvede at meditere for første gang for et halvt år side. Brugte en time i en solrig park med nogle venner, på at tænke på ingenting. Det er svært, men utrolig befriende bagefter. Jeg har ikke gjort det så meget efter det, men det er min plan at begynde at få nogle pusterum på den måde. Tiden er ikke altid min bedste ven, men den er min. Din og min på samme tid.
Jeg føler gennem musik, så livets beat vil altid følge mig. Mine høretelefoner blæser lige nu Chillstep ind i mine øre. http://www.youtube.com/watch?v=auTPDlny7Tk
Nu vil jeg lade mig glide ind i søvnen, for at blive opslugt af drømmendes verden.

Godnat, chill out <3