Virkelighed

Så Kom der til at gå 20 dage...
Er jo også startet i skole igen, det betyder mere stress, mindre tid, mere træt, mindre sjov og flere lektier. Hvor bliver det skønt når det slutter!
Jeg kan starte med at skrive om et teaterstykke som jeg har været inde at se. Det hedder Hovedløs Sommer og spiller i skuespillerhuset. Det er af genren Ny dansk teater, som blander forskellige teatergenre, så det bliver lidt absurd og performance agtigt. (Bliver lige nød til at tilføje agtigt til min ordbog, det er et ord jeg ikke kan leve uden!)
Stykket handler om en ung kvinde ved navn Emilie der er kunstner, hun fortæller så om sit liv efter at hende og hendes brors forældre er blevet skilt. De bor begge "på landet" med deres mor, og hun må hele tiden tage sig af sin lillebror fordi hendes mor træt. En dag dukker en ung mand ved navn Anders op. Både moderen og Emilie bygger et forhold op til Anders, mens Anders bliver mere og mere mystisk.
Jeg vil ikke afsløre hvad der sker, for det er et stykke der helt klart er værd at se!
Til sidst sidder man og tænker: Hvad er så virkelighed?
Det er her spørgsmålet kommer: Er virkelighed også det vi tror er virkeligt? og hvornår kan man med sikkerhed sige at det er noget man ved og ikke tror. Hvis man hele livet tror at man engang har spist en snegl, og at denne historie nu er en del af en. Er det så irrelevant om det er virkeligt eller ej?
Jeg synes at det er nogle meget spændende spørgsmål. Jeg har ikke selv svaret på dem endnu, men det kan jo komme en anden gang.

Videre til drømme

 

Jeg havde en drøm natten til i dag. Jeg vågnede op en time efter at jeg havde lagt mig til at sove af en drøm der var ved at udvikle sig til et mareridt. Hele drømmen var præget at et blåt lys, som om jeg så alt gennem et gennemsigtigt blåt stykke stof. Først stod jeg og "snakkede" med en smuk ung kvinde, der var klædt i en kort blå kjole. Vi snakkede ikke rigtigt, men vi kommunikerede ved bare at bevæge munden og lave fagter til hinanden. fagterne blev mere og mere flirtende, og hun kom hen imod mig, tog om mig og kyssede mig. Vi satte os på gulvet og fortsatte med vores fagter. Da hun læner sig ind over mig for at kysse mig igen, ser jeg en mørkeblå skygge, som flyver ind i hende. Hun tager fat om min hals, og "skubber" mig af sted ind i det næste værelse. Det er ikke en rigtig skubben, for vi svæver. Da vi kommer ind i det andet værelse ser jeg hendes ansigt, og selvom hun stadig er smuk, ligger der en skygge over hendes ansigt, og hendes øjne nærmest lyser en klar blå farve. Hendes greb om min hals bliver strammere og strammere, men jeg gør ikke noget ved det. Så vågner jeg.
Det var en meget kort og underlig drøm, og jeg havde en meget mærkelig følelse da jeg vågnede.
Det er som om drømmen vækkede noget i mig, en følelse af at der hele tiden er nogen bag mig. Selvom det ikke var mig der var nogen eller noget bag, men kvinden i den blå kjole, har jeg alligevel haft den følelse siden jeg vågnede i nat.

Over and Out

Drømme

Jeg har længe tænk på at begynde at skrive min drømme ned. Jeg så et TV program om drømme, hvor de fortalte at hvis man begynder at skrive sine drømme ned, vil man inden for nogle uger begynde at huske flere af dem.
Derfor vil denne blog også indeholde nogle af mine drømme. Den første er fra i nat.

Jeg drømte at jeg var i byen med nogle venner, på vej ind på en bar midt om natten, ser jeg pludselig min lillebror komme hen imod mig. Han kigger på mig og siger farvel. Jeg bliver forvirret og spørger hvor vores forældre er, og han fortælle mig at de sover derhjemme. Derefter spørger jeg hvor han skal hen, og han siger at han bare vil væk. Jeg giver ham et kram og siger at nu tager vi hjem sammen, og vi begynder at gå. Vi går sammen hele vejen hjem, men som det så tit sker i drømme når man skal skynde sig, kan jeg ikke gå. Jeg går ekstremt langsomt, mens min lillebror næsten løber foran mig. Jeg blive ved med at prøve at nå op til ham, af frygt for at han vil løbe væk, men jeg kan ikke. Da han venter ved et lyskryds lykkedes det endelig at indhente ham, og jeg ser at han græder.
Her skrifter scenen til min veninde og jeg som sidder i et lille (hotel)værelse. Vi tager sammen ud for at shoppe, hvorefter min veninde skal mødes med nogle andre, og jeg tager hjem til værelset. På vejen hjem høre jeg i radioen, at der er nogen sejler rundt i tunnellerne under jorden. Tunnellerne er udgravningerne til de nye metrostationer, jeg ved ikke hvorfor der er vand i disse, men det er der åbenbart. De fortæller i radioen at det kan være farligt, fordi folk fare vild
Da jeg kommer tilbage til værelset, tager jeg den plastikspand vi bruger til vasketøj. Jeg går ned i tunnellerne, hvor jeg finder en åre. Jeg sætter mig op i spanden og begynder at sejle. Jeg sejler gennem tunnellerne, og kommer ud til store "pladser" under jorden, hvor de deler sig, og jeg bare følger strømmen. Pludselig falder et gitter ned bagved mig, jeg overveje hvordan jeg nu skal komme tilbage, men kommer i tanke om at jeg nok alligevel ikke ville kunne komme tilbage den vej, fordi jeg ikke kunne huske vejen, og at det var imod strømme. Jeg er på intet tidspunkt bange, selvom det er mørkt, og jeg sejler vildfaren rundt under jorden. Efter et stykke tid lysner det forude, og med et sejler jeg for fuld fart op af en rampe, så meget at jeg på toppen flyver ind på en plads, og folk kigger på mig da jeg lander. Jeg rejser mig op, og griner helt vildt, så meget at jeg ikke kan stoppe igen. En dame der først så meget forskrækket, og derefter meget vred ud begynder også at grine. Hun spørger om jeg ikke var bange dernede, men jeg svare bare grinene nej.
Jeg går hjem med spanden, og lige da jeg er ankommet ringer min telefon. Min mor fortæller mig at min lillebror er forsvundet, efter beskeden kan jeg ikke bevæge mig. Min veninde kommer ind og sætter sig ved siden af mig. Jeg prøver at fortælle hende at min lillebror er forsvundet, med kan ikke snakke. Der kommer kun luft, og skingre lyde ud af min mund, hvorefter jeg bryder ud i gråd.
Her slutter min drøm.

Den er ikke så munter, men jeg har besluttet mig for at mareridt  ikke skal glemmes, blot fordi de er behagelige. Jeg er overbevist over at de har en lige så vigtig funktion som almindelige drømme, hvis ikke vigtigere.
Hvilken funktion drømme har, er jeg dog ikke helt sikker på. Man skal mok lærer af dem, men nogle gange er de bare alt for mærkelige til at man på nogen måde kan tolke noget ud af dem. I de tilfælde kan det selvfølgelig være underholdningsværdigen..

Da jeg var lille lyttede jeg til musik når jeg skulle sove. (Det gør jeg egentlig stadig) Dengang hørte jeg Kitaro, på bånd(!) Mine forældre blev nød til at købe den på CD, fordi jeg vågnede ved det klik der er når båndet er færdigt. Anyway, Jeg slappede af, og forestillede mig billeder til sangene.
En af dem jeg husker billederne til, er denne http://www.youtube.com/watch?v=3qg8vjSYess jeg forstillede mig at hvert "musik udbrud" var en rund platform, og at musikken op til, var trappetrin, der blev skabt mens musikken spillede, og man gik op af dem. Platformene blev større og større, indtil man til sidst stod på en kæmpe platform med hvide søjler.
Det er nogle underlige ting man husker fra sin barndom, men de underligste er oftest de bedste.

Godnat!